mandag den 14. oktober 2013

Efterårsferien

Jeg holder efterårsferie uden børn, for jeg og min mand arbejder. Så de er alle tre taget ned til min mor.

Store planer har jeg ikke for denne uge. Jeg skal have slappet af. Kommet godt i gang med min nul slik kur. Og have ryddet lidt op.

Jeg har købt kjole til firma arrangement, hvor temaet er James Bond. Så det er en kjole fra Ichi i lilla/guld.

lørdag den 24. august 2013

August og skolestart

Dejligt at børnene er startet i skole igen, det giver ro og forudsigelighed for dem. Rasmus har fået ny klasse, da han er startet i 7. Det har været rigtig godt, han er virkelig blomstret. Han har også fået en masse nye venner.

Sofie er rigtig god til at få lavet lektier. Men på hendes værelse kan man se, hun er ved at være teenager. Jeg går også med tanker om, hvordan jeg kan lave hendes værelse om, så det det bliver bedre indrettet.

Tristan elsker sine weekender. Han vil tit gerne have, vi bliver hjemme.

Jeg har vist fået stress i kampen om at få et travlt arbejdsliv til at hænge sammen med at have tre børn. Jeg synes, det er svært at få tid og ikke mindst energi til det hele.

torsdag den 25. juli 2013

Børnene slås og skændes

Jeg tænker om børnene her i ferien er ved at få for meget af hinanden. For de skændes og slås. Det gælder alle tre børn. Det kan godt være ret anstrengende at lægge øre til og forsøge at mægle. Det føles som om alt, hvad jeg har lært på de utrolige år er glemt. Så jeg har besluttet mig for at læse på stoffet igen.

Jeg har også en plan om at strukturere mit efterår lidt, for jeg bliver så let stresset. Så en masse ting skal planlægges. Det må blive et projekt til næste weekend.

Sommerferien er slut om 1uge og 3 dage, så begynder hverdagen igen, og jeg kan se mod et efterår med nul ferie og tre børnefødselsdage.

fredag den 5. juli 2013

Koncert med min ældste

Tristan er kommet hjem. Jeg har savnet ham så forfærdeligt. Så det var skønt. Selvfølgelig også skønt at Sofie er kommet hjem.

Rasmus har været på musikskolen hele ugen for at lære at spille i band. I dag kulminerede det med en koncert, hvor Rasmus var med i tre numre. Det første spillede han rytmeguitarist. De to andre sang han. Han var super god, jeg var stolt at jeg fik tårer i øjnene.
Han fik lov at synge sit ynglings nummer Demon med Imagine Dragons. Men han var bedst på et Nabiha nummer. Hans stemme er nemlig bedst til de høje toner.

tirsdag den 2. juli 2013

Den yngste vil ikke hjem igen

Tristan er hos mormor, og i dag skypede vi igen. Det første han sagde var at han aldrig ville hjem igen. Det er selvfølgelig tegn på at han har det godt. Men inde i mit mor hjerte gør det ondt.
Heldigvis ved jeg af erfaring, at når han ser mig irl så er det en anden sag.

Sofie derimod var pisse sur, fordi hun ikke havde fået sin vilje. Så hun gad ikke snakke med os. Men jeg kender hendes luner. Så det tog jeg ikke så tungt.

søndag den 30. juni 2013

Hurra for Skype

Dejligt at Skype med sine børn, når de ikke er hjemme. Så kan jeg følge med i hvad de laver og hvordan de har det.

Ellers har jeg nydt at Tristan ikke har været hjemme, for vi har nået rigtig meget i haven på kort tid, som vi ikke havde nået hvis han var hjemme.

Det har giver inspiration til at nå noget mere i den næste uge.

fredag den 28. juni 2013

Skoleferie

Så kom dagen hvor børnene fik sommerferie. Helt ærligt så er sidste skoleår gået stærkt. Men når jeg tænker tilbage, så er der alligevel sket meget. Ikke et år jeg ønsker at gøre om.

Jeg har ikke skrevet længe, for jeg har været lidt underdrejet. Både med sygdom og meget arbejde.

Lige nu synes jeg det går godt med børnene. Der er ikke de store konflikter. Jeg giver kurset "De Utrolige År" æren. Det er et fantastik kursus, som jeg synes alle forældre burde deltage. Jeg kan anbefale at købe bogen, men det er lige så meget de video klip vi ser på kurset, som giver udbytte.

Sommerferien er tilrettelagt for børnene. Faktisk er det kun uge 32 hvor de to store skal være alene. Det giver en ro at vide at det er på plads. Det har været et problem lige siden de stoppede med at gå i SFO. Der er det nemmere med den lille som kan komme i børnehave.

I næste uge er de to små på ferie hos mormor. Det bliver godt for dem.